Vores designer lamper

Design: Vores designlamper er skabt af Tine Mouritsen. 

Tine Mouritsen

YarnBomb er en gulvlampe, der tager udgangspunkt i ‘garnnøglet’ samt den velkendte trådteknik, der også bruges i vores andre pendler. Tine Mouritsen har tilført skærmen en flig af Skandinavien ved hjælp af materialevalget, det drejede mangotræ, detaljering og det enkle formsprog. Lyset kommer ned i gulvhøjde og skaber stemning fra gulv og op efter. Det er muligt at benytte YarnBomb som pendel. YarnBomb (Ø50) fås også som bordmodel (Ø19), vægmodel (Ø19) og i en mellemstørrelse (Ø35).

Sticks er en 3-i-1 lampe, sammensat af tre ’’sticks’’, hvor den øvre del er træ og den nedre er glas. Lampens øvre del er hånddrejet dansk eg, der har tørret i fire år. Trædelen drejes af den danske trædrejer Rasmus Petersen fra Woodturning.dk. Glasrøret er varmebehandlet og bearbejdet ved håndkraft, hvor ved afrundingen af lampens nedre del sluttes fint og blødt af. Træ og glasdel er sat sammen af en sort træstik, der stikker ud på begge sider af hver enkelt stick. Den lille detalje er dansk sort moseeg, der er 8000 år gammelt.

Hver eneste af Vasanthi’s smukke lamper er håndlavet i Thailand. Der er derfor ingen af produkterne der er 100% identiske.

Produktion: Ved at lade flere tråde løbe omkring en ballon med en særlig blanding af rismelslim, herunder naturligt gummi, skaber de mange tråde boldens struktur. Herefter tørrer den i solen, før ballonen fjernes. Dette håndværk er med til at give hver bold en smuk unik kvalitet.

Vores produkter er håndlavede af dygtige thailandske arbejdere. Når du køber vores lamper, er du med til at støtte et helt samfund af kvinder i Chiang Mai i Thailand. Det betyder meget for os, at vi kender kvindernes arbejdsvilkår, og vi har derfor besøgt de workshops, hvor vores produkter bliver lavet. Alle workshops foregår udenfor under halvtag. Workshops’ene løber rundt ved hjælp fra den thailandske regerings projekt OTOP, der er udviklet til at støtte små bæredygtige forretningsprojekter i landdistrikterne i Thailand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TOP