Fra chokoladeovertrukne larver til Helena Christensen!

af admin / søndag, 24 november 2013 / Udgivet i Christmas, Designlamper, Fotograf, Interview, Jul, Lys, Samabejdspartnere, Stemninger

Så blev det søndag og tid til vores andet interview. I dag skal du møde Martin Kaufmann. Martin var vores
fotograf på vores allerførste photo shoot i Vasanthi. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men det var
en virkelig fantastisk oplevelse at være på photo shoot. Vi skød billederne på en gård i Jylland i det skønneste
danske sommervejr. Det var helt særligt. Med skønne entusiastiske mennesker involveret. Vi havde fået lov at låne
gården af Martins kæreste, Mettes, morbror Bent … med instrukser om, at vi blot skulle bruge alle de rum og arealer,
som vi fandt gode. Vi skulle bare føle os hjemme. Og det gjorde vi. TAK til morbror Bent!
Find alle Vasanthis billeder i vores galleri, det er besøg værd med så fine billeder!
Nu håber jeg, at du vi nyde at læse dagens interview. Rigtig god søndag.

Martin Kaufmann

Martin Kaufmann

Martin du står bag Martin Kaufmann Photography. Beskriv dig selv og dit
arbejde som fotograf:
Jeg begyndte at fotografere som 12 årig efter en slem
konstatering af, at jeg ikke kunne tegne – i hvert fald ikke særligt godt.
Jeg fandt dog hurtigt en kæmpe glæde ved at skabe billeder, men tog en
omvej henover CBS og en årrække med marketing, inden jeg for tre år siden
gik selvstændig som fotograf.

Min start oplevede jeg meget som at rulle kroppen til en snemand …
yderst beskedent til at begynde med, men stille og roligt voksede
snebolden og så tog den fart! Så de tre år har været en fantastisk rejse,
der indtil videre har inkluderet alt fra billeder af chokoladeovertrukne larver
til Helena Christensen! I dag laver jeg en del mad- og rejsebilleder til magasiner
i hele verden. Derudover produktbilleder, events, portrætter og mode.

 

 

 

Foto: Martin Kaufmann, med Mikkel Marschall på Raveline.

Der er mange gode fotografer i dag – hvordan har du fundet din hylde i
fotolandskabet, så at sige?
Den har jeg ikke fundet endnu … jeg er heller
ikke sikker på, at jeg har lyst til at finde den. Grundlæggende fotograferer jeg for alle,
der vil betale. Den tyske fotograf Helmut Newton omtalte ofte sig selv som
”a gun for hire” – en dejlig pragmatisk tilgang til arbejdet som fotograf, der passer mig fint.
Jeg skyder meget forskelligt, eller breder mig over mange hylder, om du vil.
Men samtidigt oplever jeg, at de typer af billeder jeg holder rigtigt meget af at lave, er dem,
der giver flest nye kunder … skønt – og nok ret naturligt.

Når jeg siger, at jeg ikke helt ønsker at finde min hylde, er det fordi jeg er så glad for
forskelligheden i de opgaver, jeg løser. Jeg ved, at det stikker af fra den
segmenteringsstrategi mange fotografer og virksomheder med god grund arbejder ud fra,
men for mig giver det mening. Det giver mig en professionel balance,
som jeg oplever gør mig til en bedre fotograf på alle de opgaver, jeg løser.

Hvordan vil du beskrive dine billeder?
Jeg vil sådan ønske, at jeg kort og præcist kunne beskrive mine billeder, og den stil jeg har …
men jeg synes det er svært. Hovedparten af mine billeder er meget lidt konstruerede,
og det handler for mig om at finde og fotografere det interessante i motivet. Håber, at det gav lidt 🙂

Hvad er den vigtigste læring, du har gjort dig som fotograf?
De 10.000 timer … sørg for at fotografere en masse, lære nye teknikker, arbejd med dem igen
og igen til du mestrer dem, find regler for hvornår det fungerer for dig og bryd dem i tide og utide.
Kort sagt: Tag billeder hele tiden. Talent står kun solidt på et fundament af hårdt arbejde.

Hvilke tre steder på nettet finder du inspiration til dit arbejde?
Jeg er uregelmæssig følger af blogs om teknik, lys, design, mode med mere.
Et par af disse er www.fstoppers.com og www.slrlounge.com. Derudover er Pinterest interessant,
fordi det giver mulighed for at følge eksempelvis blade, fotografer og gallerier et sted.

Du har selv åbnet virksomhed og haft iværksætterlivet helt tæt inden på livet.
Hvordan kom du selv på ideen?
For mig var det ønsket om at leve et liv jeg finder
interessant og inspirerende, der fik mig til at gå freelance og dermed blive iværksætter.
Idéen til det har rigtigt mange lag og udspringer selvfølgelig af en ustyrlig glæde ved at skabe billeder.

Og hvad tænker du om livet som iværksætter i Danmark?
Ifølge rapporter står Danmark som et af de lande, hvor det er nemmest at etablere virksomhed.
Det kan være svært at genkende i dagligdagen, men skal nok passe. Så jeg er rigtigt glad for at
være iværksætter, men jeg tror, at det betyder mindre, hvilket land jeg er i. Skal jeg finde noget at
sætte min finger på er det, at Danmark er så velfungerende en velfærdsstat og har været det så
længe, at det personlige initiativ begraves meget dybt. Der er en tung dyne af lønmodtagerkultur
over regler, banker, systemer og processer, der er svær at arbejde med som iværksætter.

 

Foto: Martin Kaufmann: Vasanthi Garden Party

Du har sammen med andre etablerede brands bakket op
om Vasanthis opstart ikke mindst med dine fremragende billeder.
Hvad fik dig til at sige ja til denne fotoopgave?
Glæden over at kunne hjælpe jer godt i gang kombineret med en spændende opgave.

 

 

 

 

 

 

Foto: Martin Kaufmann: Her et billede af mine rensdyr ... meget glad for dem!

Foto: Martin Kaufmann: Her et billede af mine rensdyr … meget glad for dem!

Nu nærmer julen sig – Hvilken rolle spiller lys for dig? (Jul eller ej)
Månederne op til jul er utroligt dejlige, men for en fotograf,
der nyder at arbejde med naturligt lys, også en prøvelse.
Uanset hvad er det en rigtig smuk tid, hvor levende lys, lamper,
lyskæder m.m. er med til at skabe stemning.
Viva Vasanthi!!!

 

 

 

 

 

 

 

 

White Coocons by Vasanthi

White Coocons by Vasanthi

Hvilket lys fra Vasanthi drømmer du om at pynte op med til jul?
Lyskæderne med de små hvide Cocoons by Vasanthi er dejlige …
lige tilpas søde uden at være for slemme for en mand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tre hurtige til Martin:

Hvor og med hvem har du sidst haft en stjernestund?
Med min kæreste og datter på Salon 39, hvor vi alle tre nød deres fantastiske burgere og drinks.

Hvad byder december på?
Lægger hårdt ud med en tur til Marrakesh, dernæst en del fotoopgaver, middage,
julegaveindkøb og selvfølgelig nogle skønne juledage.

Hvad gør dig glad?
Livet… min datter, kæreste og kat, at jeg laver det som jeg allerhelst vil, gode venner og familie,
rejser, spændende kunst, musik, film, det at dumpe ned i en udsendelse på P1 med nogle rigtigt
gode journalister og ikke at forglemme en halv time på sofaen tidligt på eftermiddagen 🙂

Her kan du læse men måske allermest spændende se Martins billeder:

www.martinkaufmann.dk

www.facebook.com/MartinKaufmannPhotography

www.pinterest.com/martinkaufmann

Her kan du se en masse vidunderlige madbilleder, som Martin har taget til Mettes blog:

www.becauseitmatters.dk

TOP